• Business-overblik: Bankerne har fået færre kvinder i toppen – nu overvejes kvoter

    Source: BDK Finans / 25 Feb 2025 01:14:25   America/New_York

    God morgen og velkommen til tirsdagens hurtige Business-overblik. I dag runder vi blandt andet: Harvard-professor: Virksomheder kan klare truslen fra techgiganterne Staten begynder på milliardopkøb af jord Mens regeringen vil bruge milliarder på krudt og kugler, bandlyser pensionskasser våbenproducenter Minister nikker til ny regning til elkunder Men vi begynder i direktionslokalerne i landets banker, hvor der mangler kvinder. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Bankerne har fået færre kvinder i toppen – nu overvejes kvoter På tre år er andelen af kvinder i de danske bankers direktionslokaler faldet. Kvinder udgør nu 7,4 procent af alle direktører i landets pengeinstitutter mod 10,4 procent i 2022, viser en kortlægning, som Finans har foretaget. Af i alt 94 direktionsmedlemmer er kun syv kvinder. »Der er ingen dårlige undskyldninger. Det er bare ikke godt nok. Det flytter sig for langsomt, og det skal ganske enkelt accelereres,« siger Lars Mikkelgaard-Jensen, formand i Sydbank siden 2019. Selv om han ikke er tilhænger af det, »er det lige før, at vi skal til at indføre kvoter«. Frank Halborg fra headhunterfirmaet Heidrick & Struggles ser et generelt problem i bankerne, fordi kvinderne bliver tabt på lavere ledelsesniveauer, således at der ikke er et stort nok udbud i laget under direktionen, hvorfra direktionsmedlemmer hyppigst hentes. Det skriver vi om 1. Mens regeringen vil bruge milliarder på krudt og kugler, bandlyser pensionskasser våbenproducenter Danskernes pensionskasser er splittede. Selvom staten lægger kæmpeordrer hos producenter af militært isenkram, og der skal bruges milliarder af danske skattekroner i forsvarsindustrien, boykotter pensionsforvaltere en række af de selvsamme selskaber – og afviser at være gået glip af gyldne afkast. Læs historien her. 2. Ulrik Bie: Trump åbner flere fronter i opgøret med Kina Alle holder vejret i venten på, hvad USAs præsident, Donald Trump, kan finde på. Mens støjniveauet er højt i Europa, er det igen Kina, der er blevet ramt af Trumps baseballbat. Det kommer på et meget kritisk tidspunkt. Læs historien her. Det bør du også læse Podimo runder vigtig milepæl. Og de røde tal på bundlinjen er helt efter planen, fortæller manden bag Podimo runder stor milepæl i podcasteventyret, men der er endnu røde tal på bundlinjen. Manden i spidsen er dog ikke bekymret. Læs historien her. Det skriver andre medier om 1. Harvard-professor: Virksomheder kan klare truslen fra techgiganterne Kampen mod teknologigiganterne er langtfra tabt for virksomheder, selvom Apple, Meta, Amazon, Google, Uber med flere breder sig og bliver stadig større. Professor Feng Zhu fra Harvard Business School siger til Børsen, at mange virksomheder kæmper det forkerte slag ved at lave apps, sælge online og ansætte dataanalytikere – ligesom de store teknologivirksomheder. I stedet skal de forstå de »strategiske konstanter« og fastholde evnen til at tænke kreativt. 2. Staten begynder på milliardopkøb af jord Arbejdet med at købe jord op som led i den grønne trepart er gået i gang. 15 procent af dansk landbrugsjord skal frem mod 2030 omlægges til skov og natur for at genoprette livet i fjorde, søer og vandløb, skabe mere natur og biodiversitet og nå klimamålene. 43 milliarder kroner er sat af, og Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, tog mandag til Kolding for at se den jord, som staten netop har købt som led i den største omlægning af Danmarks arealer i nyere tid, skriver TV 2. 3. Minister nikker til ny regning til elkunder Danske elkunder står til en regning på 2,1 milliarder kroner, efter at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) trods indsigelser og politiske advarsler har sagt ja til en ny højspændingsstation i Høje-Taastrup Kommune. Det skriver Jyllands-Posten. Regningen for den er vokset med 900 procent, siden den statslige energikæmpe Energinet i 2022 først beregnede omkostningerne, der skal finansieres gennem en særlig eltarif til de 3,3 millioner elkunder for hver forbrugt kilowatt-time – i gennemsnit kommer den til at koste 790 kroner om året. Ministerens hastegodkendelse vækker politisk kritik. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser mandag: Dow Jones: +0,08 procent S&P 500: -0,50 procent Nasdaq: -1,21 procent Asien – indeks tirsdag kl. 7.10: Japan Nikkei: -1,19 procent Hongkong Hang Seng: -1,04 procent Kina CSI Shanghai: -0,39 procent Tak, fordi du læste med, og rigtig god tirsdag! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-bankerne-har-faaet-faerre-kvinder-i-toppen-nu-overvejes
Share on,